Jeg taber mig med Keto
Livsstil Mad

Jeg vil gerne tabe mig – er Keto vejen frem?

Jeg har længe gerne ville tabe mig nogle kilo, så jeg kan få det bedre med mig selv! Min tanke var at starte med en kur af en art til at nå de første kilo, og så ellers bare langsomt omlægge min kost og mine daglige vaner. Jeg har hørt meget positivt omkring Keto, så det prøver jeg! 

Jeg havde ikke overskuddet – men Keto fik mig i gang

Min vægt og min størrelse er begyndt at blive et lille problem for mig. Tidligere var det ikke noget jeg bekymrede mig så meget om, men jeg kan mærke efter de sidste par måneder, at nu skal det være nu. Nu er jeg klar og har motivationen til at komme i gang med mit vægttab! Jeg vil også gerne være lidt mere bikini klar, så jeg kan føle endnu bedre tilpas i mine bikinier

Mit ultimative mål er at tabe mig omkring 10 kilo, så jeg når ned på en stabil vægt under 65 kilo. Dog holder jeg mig ikke udelukkende fast i vægten, for det kommer jo meget an på, hvor meget jeg omdanner til muskler også. Så mit mål er egentlig blot at blive tilfreds med mig selv igen! 

Det er stort projekt for mig, som jeg ikke synes jeg havde overskud eller tid til mens jeg studerede. Tværtimod røg jeg ind i dårlige vaner, der resulterede i mindre energi og usund levestil. Jeg har snakket med et par kolleger, der har prøvet at køre Keto-diæten og det har fungeret super godt for dem. 

Hvordan fungerer Keto og hvad må jeg spise?

Det gode ved Keto er, at det ikke som sådan er en slankekur, men mere en ændring i diæt og kost. Du kan stadig spise almindelig mad og skal ikke tælle kalorieindtag eller noget i den stil. Du skal blot spise meget få kulhydrater og mere fedt. Det er en variant af den velkendte “Low Carb High Fat”. Ved Keto spiser man blot mindre kulhydrater, så man tvinger kroppen til at forbrænde fedt i stedet for kulhydrater. Man får altså i højere grad sine kalorier fra fedt og protein end fra kulhydrater. 

En Keto-diæt skulle være super god til netop vægttab, da det i stedet for at øge appetitten, rent faktisk nedsætter den. Det siges, at man helt naturligt spiser mindre og sukkertrangen forsvinder. Det synes jeg lyder helt absurd for en diæt, men lad os da give det et skud! Jeg læste en masse om Keto inden jeg gik i gang inde på iForm.dk.  

Det er ret nemt hvad jeg må spise. Basically, kun grøntsager, kød og fedt. Det vigtigste er dog at holde kulhydratindtaget minimalt – max 50 gram om dagen og så begrænse indtaget af sukker. 

Madvarer man må spise på Keto

Grøntsager

Med hensyn til grøntsager er det en god tommelfingerregel kun at spise de der vokser over jorden. Rodfrugter og lignende indeholder mange flere kalorier end dem over jorden. De bedste grøntsager at spise er alt kål, avocado og squash. Men altså… Der er jo nu af den opfattelse, at så længe det er grøntsager kan det ikke gå helt galt! Så længe jeg holder mig fra rodfrugter og kartofler! 

Kød og fedt

Det bedste er her at spise fedt kød der ikke er forarbejdet. Så forsøg at hold dig fra pølser og pålæg, og i stedet spise godt med animalsk protein som kød, fjerkræ og fisk. Laks er for eksempel rigtig godt at spise, da det er en fed fisk. (YES, jeg elsker laks!!!). Forsøg at spise så meget naturligt og sundt fedt som muligt, som for eksempel smør og olier (især kokos-, oliven- og avocadoolie). I og med jeg gerne vil tabe mig, skal jeg dog ikke proppe mig med fedt og protein, men i stedet blot spise til jeg er mæt og derfor ikke får trang til at spise en masse andet!

Jeg glæder mig til at komme i gang med denne Keto-diæt og jeg glæder mig virkelig også til at dele resultaterne med jer. Jeg håber i hvert fald der er nogle gode resultater at dele! 🙂  

You may also like...