Kokosolie og dens mange fordele
Mad Skønhed

Det magiske fedt eller olie – kokosoliens kræfter!

Som en del af min keto diæt har jeg virkelig lært at bruge kokosolie til næsten alt. Den kan bruges til rigtig mange ting og er en virkelig god kilde til mættet fedt. Faktisk er det ikke en olie, men fedt. Kokosolien er virkelig en sund “olie”, der kan bruges i alt fra madlavning til pleje af hud og hår. 

Hvad er det kokosolie kan sammenlignet med andre olier? 

Kokosolie er blevet virkelig populært at bruge i diverse diæter og især i keto diæter. Olien er rig på mættede fedtsyrer, der er med til at sætte gang i fedtforbrændingen og give hurtig energi til krop og hjerne. En af de bedste og mest effektive måder at forbrænde fedt på er ved at lade din krop kommer i ketose-stadiet. 

Ketose betyder, at din krop begynder at forbrænde dine fedtdepoter og omdanne dette fedt til ketonstoffer. Kroppen bruger så det som energikilde. Normalvis leder kroppen efter kulhydrater at forbrænde, men på en keto diæt, hvor man spiser så få kulhydrater, kan du altså få kroppen i ketose i stedet.

Kokosolie versus andre olier

Det der gør kokosolien anderledes fra mange andre fedttyper er, at den naturligt indeholder MCT fedtsyrer (medium-chain triglycerides eller mellemkædede fedtsyrer). MCT optages anderledes og går direkte i leveren. Her bruger kroppen dem til hurtig enerig eller netop omdanner dem til ketonstoffer. Det er det, der hjælper dig til at komme i ketose-stadiet. Olien bliver altså i større omfang brugt som energi i stedet for at blive lagret som fedt. 

MCT kan også være med til at sænke din appetit og holde dig mæt i længere tid samtidig med det jo giver dig god energi. Hvilket også er grunden til jeg er begyndt at bruge kokosolie i min kaffe om morgenen. Du kan læse mere om Keto kaffe i en af min tidligere indlæg. MCT er derfor også en af større grunde til at olien er en vigtig del af keto-diæter. Mange bruger endda “ren” MCT-olie, der blandt kan udvindes fra netop kokosolien

Mange andre fordele ved denne fine olie

Udover at være en effektiv kilde til energi siges olien også at have rigtig mange andre positive effekter! Det er dog ikke alle påstande der har lige meget videnskabeligt belæg, så tag det hele med et gran salt. 

Der er for eksempel mange påstande om hvordan det kan påvirke dit helbred i flere forskellige sammenhænge. Heriblandt at den kan virke bakterie- og svampedræbende samt styrke din fordøjelse og immunforsvaret. Lidt mere konkrete påstande er også, at det kan være med til at mindske hjertesygdomme, hjælpe med galdeblære problemer, øge dit stofskifte og endda lindre Alzheimer symptomer. Mange af disse påstande kræver dog som sagt flere undersøgelser, men tænker da at det er værd at have i tankerne. Hvis du er mere interesseret i nogle af disse påstande, kan du læse lidt om det via dette link.

Kokosolie til hårkur

Du behøver dog ikke at indtage kokosolien for at drage fordel af dens magiske kræfter! Du kan også bruge den som en del af din pleje til hud og hår. Olien giver rigtig meget fugt til din hud og er derfor rigtig god mod tør hud og til at reducere rynker. Du kan med fordel lave dine egne ansigtsmasker og for eksempel blande det med honning og avocado. Den er også rigtig god til beskyttelse af dit hår. Den er i stand til at trænge dybt ind og blandt andet forebygge proteintab i håret. Den er derfor rigtig god at bruge som hårmaske, hvis du har tørt og beskadiget hår. 

You may also like...