Brandenburger Tor i Berlin
Rejser

Mine 3 favorit storbyer rundt i Europa: Berlin

Den sidste storby jeg vil fortælle om i denne omgang, skal vi ikke rejse så langt for. Blot lidt sydpå på til Tysklands hovedstad Berlin. Så kan man snakke om en by med historie! Byen er relativ ny på min liste og jeg har kun været der én gang, men det var absolut ikke min sidste! 

Berlin: En by med masser af historie og liv 

Dette er som sagt det sidste skriv om mine tre favorit storbyer i denne omgang. Men Barcelona er stadig min favorit tæt efterfulgt af dejlige London! Jeg mangler dog stadig et par byer rundt i Europa, så måske listen ændres med tiden!

Berlin har naturligvis masser af historie at byde på især efter anden verdenskrigs og den kolde krigs hændelser. Velbekendt blev Tyskland opdelt i Øst- og Vesttyskland, hvor hovedstanden stod tilbage som eneste sted, hvor det var nemt at komme fra Øst til Vest. Det var grunden til at den berømte mur blevet bygget gennem Berlin, så blev befolkningen blev adskilt. Muren blev væltet i 1989, som blev symbolet på slutningen af den kolde krig. 

Til trods for at der ikke længere er meget at se af den, er den stadig en stor attraktion i Berlin. Der er blevet oprettet et mindesmærke for muren, hvor man stadig kan se små dele af den oprindelig mur, men hvor der samtidig er markeret, hvordan den oprindelig stod. Der er en masse historie at se i det område, så det synes jeg absolut man skal. Det giver virkelig en god forståelse af byens opdeling fra den gang. 

Varetegn i Tyskland og Berlin – Brandenburger Tor

Når man besøger byen bliver man naturligvis også nødt til at opleve Brandenburger Tor – det kæmpe vartegn for ikke kun byen, men også Tyskland. Det er en stor royal port, der udviser en form for stolthed. Det siges, at den først var et symbol på adskillelsen, men sidenhen også samlingen igen. 

Holocaust mindesmærket i Berlin

Tæt på Brandenburger Tor ligger “Mindesmærket for de myrdede jøder i Europa” eller “Holocaust Mindesmærket”. Det er et stort monument til minde for de knap 6 millioner jøder, der blev dræbt under Holocaust i anden verdenskrig. Det består af 2711 betonklodser og strækker sig på en 19.00 kvadratmeter stor “skov”. Den ligger helt centralt i Berlin, hvilke skulle symbolisere, hvor alvorligt den tyske stat tager hvad der sket dengang. Der er ikke nogen forklaring på selve monumentet, hvorfor det er op til hver enkelt at fortolke det. 

Det var absolut den oplevelse der gav størst indtryk. Virkelig stof til eftertanke. Det sætter virkelig nogle følelser og tanker i gang. Det er noget der bare skal opleves – uanset om man er interesseret i historien eller ej. 

Det hele behøver ikke at være kulturelt!

En sidste ting jeg vil nævne i denne omgang er knapt så dyb! Efter sådan et par dybe historiske oplevelser trænger man til noget andet! Vi tog op i det 368 meter høje TV-tårn, som er blevet et stort landmærke for byen! Sikke en udsigt! Der var panoramisk udsigt over hele byen og så havde vi endda bestilt bord til deres restaurant. Wow. Det var virkelig fedt! Det gav et sus i min lille højdeskræk, men kan virkelig anbefales! Husk dog at bestille billet online inden du tager afsted, især hvis du gerne vil spise på restauranten. Så er du sikker på et bord og undgår de lange køer.

Du kan måske også lide...