Big ben tårnet i London
Rejser

Mine 3 favorit storbyer rundt i Europa: London

London. Hovedstaden i England og Storbritannien. En kæmpe storby der emmer af en interessant historie og kultur, og samtidig rig mulighed for en masse shopping. Der er så mange ting der er værd at se, at enkelt besøg simpelthen ikke vil være nok. Læs videre og få et par bud på mine must-see’s i London

En storby med uendeligt meget at byde på 

London er en helt fantastisk storby, der efter min mening har noget til enhver smag! Jeg er helt vildt med deres kultur og deres måde at fange alle på. Hvis man er til kultur i form af musik og teater eller til historie og kunst, så er der masser af muligheder. London er også et kæmpe modemekka med mulighed for at shoppe virkelig high-end.

Samtidig med de jo også er kendt for deres pubkultur – hvor man både til hverdag og weekend mødes med venner på engelske pubs. Det er en integreret del af mange briter og handler basically om at socialisere og slappe af – og drikke en enkelt eller to selvfølgelig. Ofte sammen med sport som fodbold eller rugby. Der er en lidt speciel atmosfære på mange pubs, men jeg synes nu det er meget hyggeligt! 

London skiller sig også meget ud fra Barcelona, som jo endte som min favorit storby i Europa. I kan læse lidt om hvorfor her i min artikel om Barcelona. Det er to vidt forskellige byer, hvilket også gjorde det svært at vælge mellem de to. Det er en meget tæt top 2! 

Benyt den offentlige transport i London!

Underground den offentlige transport i London

Som sagt så er der generelt uendeligt meget spændende at se i London, og det kræver mere end blot en enkel tur at opleve det hele! Samtidig er det jo også en kæmpe by, så det tager lidt tid at komme rundt til det hele. Heldigvis så er deres undergrundssystem helt i toppen og kan tage dig med rundt i hele byen og udkanterne. Hvis man blot køber et rejsekort til de antal dage man er der, kan man frit tage deres offentlige transport rundt i byen. Du kan med fordel købe det online allerede inden du tager afsted, så du ikke skal bøvle for meget med det når du ankommer.

En af de seværdigheder jeg er blevet mest imponeret over er Palace of Westminster eller Houses of Parliament som det også bliver kaldt. Det ringer måske mere en klokke (ha ha..) når jeg siger Big Ben. Det er den britiske parlaments bygning og tårner som et kæmpe slot midt i byen. Jeg er helt vildt med selve bygningen og så naturligvis det velkendte klokketårn med den store kirkeklokke Big Ben. 

Buckingham Palace – a must see!

Et andet must-see, hvert fald for mig, er Dronning Elizabeth og den royale families residens Buckingham Palace. Nu er jeg også temmelig royal anlagt, så jeg bliver måske altid en anelse ekstra imponeret. Jeg var endda så heldig, at på en af mine første ture til London fik Dronningen at se! Hvis du vil have en ekstra ting med på opleveren, så overvej at tage derhen ved en 11 tiden, så du kan se vagtskiftet klokken 11:30. Det er en ret fed oplevelse! Og så er der en masse smukke parker i samme område, hvor det virkelig er hyggeligt at spise frokost! 

Buckingham Palace i London

Byen er opdelt af Englands længste flod Themsen, som krydses af mange smukke broer. Heriblandt en af byens vartegn Tower Bridge, som er en virkelig ikonisk bro med to store tårne udformet i samme stil, som en byens andre seværdigheder “Tower of London”. Endnu et sight der er værd at besøge. Det er en gammel borg, som endda er på UNESCO’s Verdensarvsliste. I gennem tiden er borgen blevet brugt til mange forskellige ting som fæstning, palads, fængsel og den dag i dag bliver Storbritanniens kronjuveler stadig opbevaret i en af borgens mange kamre. Der er så meget historie og man kan bruge virkelig mange timer der. 

 

Du kan måske også lide...