Coupon Smash
Livsstil Skønhed

Coupon Smash anmeldelse: konceptet og deres kundeservice

Jeg kan godt være lidt skeptisk overfor nye ting. Specielt på nettet. Jeg tror det er vigtigt at være varsom generelt. Jeg har en strategi når det kommer til at finde ud af om noget er “legit” eller ej. Den går kort fortalt ud på at kontakte virksomhedens kundeservice, og se hvordan de agerer. Jeg vil ikke løfte sløret for min konklusion endnu hvad angår Coupon Smash, men jeg kan afsløre at det har været en lang rejse!

Okay. Internetshopping er nu en gang noget jeg slet ikke kan holde mig fra efterhånden. Det kan godt blive en dyr affære, men det er så dejlig nemt. Så længe jeg overvåger mit forbrug og får værdi for pengene, vil jeg gerne forkæle mig selv med lækre produkter eller andet. Jeg er også godt klar over at det er et stort marked hvor man finder lidt af hvert. Derfor vil jeg gerne være sikker på hvad det er jeg går ind til. Kender du ikke godt til den følelse?

Sådan faldt jeg over Coupon Smash

Coupon Smash

Jeg så en reklame på nettet for webshoppen Coupon Smash. Jeg kan faktisk ikke huske hvor det var, men jeg tror det måske har været på Facebook. Det kan også have været Instagram eller et andet socialt medie, men jeg er ret sikker på at det var i forbindelse med sociale medier. Reklamen indeholdt et velkomsttilbud af en art, men jeg gjorde faktisk ikke brug af tilbuddet. I stedet gik jeg direkte ind på deres hjemmeside for at læse hvad det egentlig handlede om.

Hvad er det så egentlig for en side?

Når du først kommer ind på Coupon Smash, ligner det egentlig en helt almindelig webshop med modeprodukter, kosmetik og pleje. Jeg kiggede lidt rundt for at læse mere om velkomsttilbuddet som jeg havde set i reklamen. Jeg faldt over sektionen der hedder “sådan virker det”, som forklarer webshoppens koncept. Nederst på siden er der en tilmeldingsblanket. Når man tilmelder sig får man den velkomstgave de snakkede om i reklamen. Det man tilmelder sig er deres klub. Jeg lagde hurtigt mærke til udvalget, de har et stort udvalg af spændende makeup brands (som jeg er stor fan af, læs evt. mere her: https://www.spontek.dk/skoenhed/bedste-makeup-brands-til-prisen)

Klubben hos Coupon Smash

Medlemskabet i klubben forvirrede mig lidt. Jeg forstod ikke rigtig hvordan klubben fungerede og hvad den havde med selve gaveboksen at gøre (velkomsttilbuddet). Jeg tænkte at jeg kunne prøve at skrive og høre dem ad. Jeg fandt deres danske profil på Instagram og sendte dem er besked der. De var hurtige til at svare og foreslog, at jeg nok hellere skulle skrive til dem via deres kundeservice e-mail. Her forklarede de meget venligt hvordan det hele hænger sammen:

  • Velkomstgaven er en gaveboks som er sammensat af forskellige produkter. Der er forskellige slags, de har deres egen sektion på hjemmesiden. Der er mange med hudpleje og kosmetik, men der er også bokse med ting til kæledyr og til babyer. Så lidt af hvert kan man sige. Ved velkomstgaven skal man kun betale for fragt og en SMS med en kode. Jeg tror det var ca 45 kr i alt. Stadig billigt da mange af gaveboksene indeholder mærkevarer.
  • Medlemskabet. For at kunne shoppe i den eksklusive sektion på siden, skal man være medlem. Medlemskabet er sådan set “gratis” fordi man får kredit for det beløb som medlemskabet koster.

Det er kort fortalt sådan konceptet fungerer hvad angår klub og gaveboks.

Min erfaring med Coupon Smash kundeservice

KUNDESERVICE

Som jeg nævnte ovenfor, fik jeg fat på deres kundeservice i forbindelse med generelle spørgsmål. Det endte dog med at blive en lang samtale. I forbindelse med at modtage velkomstgaven med gaveboksen, skulle jeg selvfølgelig indtaste min adresse. Det viser sig at de herefter beder om et adressebevis (for at bekræfte at andre i ens husstand ikke allerede har benyttet dig af tilbuddet, fair nok). Mit problem var, at jeg lige  var flyttet. Jeg havde derfor ingen regninger eller lignende med min nye adresse på. Derfor fik jeg i første omgang afvist de dokumenter jeg indsendte, fordi adressen på mine regninger ikke stemte overens med den adresse jeg havde indtastet.

Søde Sarah fra Coupon Smash hjalp mig

Jeg skriv til kundeservice igen for at høre hvad jeg kunne gøre med henhold til adresseproblemet. En sød kundeservice-agent ved navn Sarah hjalp mig. Hun spurgte om jeg eventuelt havde fået tilsendt en pakke eller lignende til den nye adresse. For den slags dokumenter kunne også bruges. Det havde jeg desværre ikke, men jeg ventede en pakke og tænkte at jeg kunne bruge den som bevis. Desværre var pakke en hel del forsinket, og Sarah fra Coupon Smash fortalte mig, at man helst skulle bruge sin gavekortkode inden for 2 uger for at få den gratis gaveboks. Heldigvis nåede min pakke lige at komme inden det var for sent, og jeg brugte fakturaen derfra som adressebevis. Endelig kunne det lykkes!

Ups – jeg kom til at skrive til den forkerte e-mail

I forbindelse med min kommunikation med kundeservice vil jeg også lige nævne en fejl jeg gjorde. Da jeg skrev til dem for anden gang, fik jeg ikke noget svar i første omgang. Det syntes jeg var ret så mærkeligt, eftersom de var meget hurtige til at svare første gang. Jeg kigger i min indboks, og lægger mærke til en fejlmeddelse. Det viser sig, at jeg havde stavet Coupon Smash forkert. Hovsa, og det er ret pinligt, for jeg var lige ved at skrive for at klage. Min fejl, og jeg har nu for alvor lært hvordan man staver Coupon Smash korrekt (pinligt!).

Jeg synes selv det er ret irriterende når folk klager over noget som egentlig er deres egens skyld, og sådan en person vil jeg ikke være. Jeg er glad for at jeg opdagede min egen fejl og ikke nåede at skrive noget negativt om Coupon Smash på Trustpilot eller de sociale medier.

Coupon Smash abonnement og medlemskab

Det er værd at notere sig, at når jeg skriver klubben, så mener jeg det medlemskab man får i forbindelse med det abonnement der foreligger. Jeg har læst i nogle anmeldelser at folk synes det kan være lidt indviklet. Her vil jeg anbefale egentlig bare at læse det der står på hjemmesiden under sektionen “Sådan virker det”. Det har virkelig hjulpet mig med at forstå sammenhængen, og nu synes jeg at konceptet er mere simpelt! Jeg tror mest det kan virke kompliceret, hvis man ikke er stødt på denne type klub før. Det er jeg, og derfor havde jeg lettere ved at sætte mig ind i det fordi det virkede ret bekendt.

Det vigtigste du skal vide, og det jeg sætter mest pris på, er princippet omkring ingen binding. Jeg hader abonnementer hvor der er binding! Jeg ved ikke hvordan jeg har det om 3 måneder, 6 måneder eller 1 år. Så hvorfor binde mig til noget? Det er slet ikke mig! Jeg er engang kommet til at melde mig til en abonnement, hvor jeg først bagefter fandt ud af at der var en bindingsperiode på 6 måneder. Jeg synes på ingen måde at det var forklaret ordentligt. Jeg prøvede at klage, men lige meget hjalp det. Heldigvis var det ikke noget dyrt, og jeg affandt mig med det til sidst.

Mine yndlingsting hos Coupon Smash

favoritter

Hvis du gerne vil vide hvilken type produkter og tjenester klubben har, kan du selvfølgelig selv besøge hjemmesiden! Der er et rigtigt stort udvalg af mange forskellige ting, og jeg har efterhånden været lidt rundt over det hele (tror jeg). Der kommer nye produkter hele tiden, så jeg har selvfølgelig ikke et overblik over alle produkter, men her vil jeg dele lidt favoritsektioner fra shoppen.
Here we go:

Parfumer til kvinder

Jeg blev virkelig overrasket over deres udvalg her. De har rigtig mange klassikere fra store brands. Der er også mange flotte æsker med kombinationer. Derudover er det tit muligt at vælge mellem forskellige størrelser inden for den samme duft – det synes jeg er rart! Det er meget nemt at finde gaveidéer i denne kategori, jeg har set flere parfumer som jeg ved at mine veninder elsker. Endda også en som min mor bruger. Win-win!

Aviser & magasiner

Jeg kan egentlig godt lide at følge med i verden. Jeg vil dog helst ikke abonnere på noget. Ikke så meget pga. pengene, men mest fordi jeg gerne vil have min information fra forskellige kilder. Det har jeg mulighed for gennem Coupon Smash sektionen der hedder Aviser & magasiner. Her kan man for billige penge (med ens gavekort) prøve forskellige aviser, tidsskrifter og magasiner. Det har jeg haft meget sjov med! Jeg kan godt lide at føle mig informeret og det har denne tjeneste hjulpet mig med. Jeg holder et vågent øje med hvilke nye muligheder der kommer. De har en del internationale tidsskrifter som jeg slet ikke kendte, men jeg er ret glad for at være faldet over dem!

Det var lidt om konceptet og min erfaring med kundeservice. Hvis du overvejer at tilmelde dig, kan jeg anbefale at prøve det. Jeg mener at der er en gratis prøveperiode, som giver en god mulighed for at prøve det af. Og hvis du har bare den mindste tvivl, skal du endelig kontakte kundeservice. De svarer hurtigt og virker SÅ venlige.

You may also like...