Skønhedsbehandling til hår og ansigt
Skønhed

Skønhedsbehandlinger du kan lave derhjemme

Vi trænger alle til selvforkælelse en gang i mellem, men det er ikke os alle der har råd til at få det hos skønhedsklinikker. Så hvorfor ikke selv lave dem og forkæle dig selv? De er super nemme at lave og kræver simple ingredienser! Jeg giver her et par bud på hjemmelavede skønhedsbehandlinger

Hvorfor du skal forkæle dig selv med skønhedsbehandlinger

At forkæle sig selv er jo altid godt! Det giver altid en dejlig fornemmelse, når man gør noget godt for sig selv. Mange glemmer hurtigt selv i den travle hverdag, men det kræver faktisk ikke så meget at lave en lille skønhedsbehandling. Du bør virkelig gøre det engang i mellem, ikke kun for dit mentale velvære, men også for det fysiske.

Ved at pleje din krop på forskellige måder, er du også med til at holde din krop sund. Det er ligesom med din hudpleje, det er noget du bør inkorporere i dine rutiner! Det kan både være hårkure og ansigtsmasker, som jeg nævner her nedenunder, men overvej også peeling, fod- og håndpleje og hvad du ellers kan finde på. 

Første skønhedsbehandling er en hjemmelavet hårkur 

Jeg har haft meget fokus på pleje af hud, både ansigt og krop. Det er dog vigtigt ikke at glemme dit hår. Det bør også være en del af dine skønhedsbehandlinger. Udover at bruge en god shampoo og andre plejeprodukter til håret, er det også godt at give dit hår en hårkur en gang eller to om ugen.

Der findes virkelig mange simple opskrifter til forskellige formål. Her er et par af dem jeg bruger:

  • Mod spaltede spidser: avocado og olivenolie
  • Genopbyggende maske: banan og olivenolie
  • Fugtgivende og blødgørende: kokosolie

    skønhedsbehandlinger

    Der er selvfølgelig mange fabrikerede hårkure på markedet (I kan se et udvalg på Matas’ hjemmeside for eksempel), men jeg kan bedst lige selv at lave dem. Så ved jeg hvad der er i og så er det altså også ofte billigere i længden! 

Min favorit skønhedsbehandling – ansigtsmasken

Altså når jeg tænker på skønhedsbehandlinger, så er noget af det første jeg tænker på en ansigtsmaske. I ved, hvor man smører hele fjæset ind med et par agurker på øjnene og slapper af imens man mærke det virker. Jeg elsker det! Især det der med at man kan mærke det rigtigt trænger ind i huden og arbejder. Det er lækkert – især når man kan mærke at huden er helt lækker bagefter! Mine to favoritter jeg altid laver er en exfolierende maske og en fugtgivende maske: 

Den exfolierende maske er super nem at lave! Du skal blot blandt salt og olivenolie! Jo grovere salt, des mere forsigtig skal du være med huden. Det skal også siges, at hvis du har virkelig sart hud, skal du passe på den. Jeg synes dog virkelig den frisker mit ansigt op, så jeg bruger den en gang om ugen. Du masserer den blot ind i huden og lader den sidde i en 10 minutters tid inden du skulle af. 

Den fugtgivende maske kræver lidt flere ingredienser; æggehvide, avocado, olivenolie og honning. Pisk blot øggehviden først, mod avocadoen og bland det hele sammen. Masser den rundt i ansigtet og lad sidde i en 15 minutters tid. Skyl af med lunkent vand, men afslut med koldt vand for at lukke porerne til igen.

You may also like...